Auditor – systemisk?

Hvilken nytte ser jeg, at Audit kan give? Hvilke kompetencer er det bl.a. nødvendigt at tilegne sig som auditor?

Tillid

Udgangspunktet for at gennemføre en audit, vil være at skabe tillid hos interessenter for at der er styr på tingene. Auditor skal altså kunne give et troværdigt billede af virksomhedens adfærd. En tillid der opretholdes hvis Auditoren evner at ”se efter det vigtige”.

Audit er ikke at kontrollere

At kontrollere og – dokumentere denne kontrol – om givne Standarder og forskrifter synes opfyldte har ikke har meget med audit at gøre i min optik.

En fælles undersøgelse

Alternativet til kontrollen vil være at invitere medarbejdere og ledere til selv undersøge, hvordan deres kommunikation/interaktion bedst muligt fører til tilfredse kunder og interessenter.

Til dette høre også at invitere til at udvikle og forbedre måden, vi styrer og lærer på.

Væsentlige indsigter hos en auditor

Hvad ser jeg som værende væsentligt for en auditors ide og koncept om egen audit?

  • At han/hun formår at få den som auditeres til at beskrive og forstå funktionen af den styring, som den auditerede handler i.
  • I den sammenhæng: At vedkommende opdager u-hensigtsmæssigheder, og områder, som kan forbedres.
  • At han/hun kan skabe en relation baseret på tillid, der skaber lyst til nysgerrigt sammen at udforske processer, som ellers umiddelbart kunne synes at være fuldstændigt kendte.
  • At enhver bedømmelse og vurdering af det som Auditoren ser og oplever i ”godt/skidt, fejl/rigtigt, nyttigt, unyttigt” medvirker til at give indtryk af en (”moralsk”) overlegenhed, som kan stå i vejen for ovennævnte relation og fælles proces.
  • At styring foregår i bevægelse, og derfor ikke kan iagttages på noget resultat eller ved at læse i dokumentationen.
  • At Audit fungerer igennem kommunikation. Vi iagttager kommunikation ved hjælp af kommunikation. Styringen af denne iagttagende kommunikation bliver derfor fuldstændigt afgørende for, hvad vi iagttager, og hvor det kan føre os hen.
  • At brugen af interview ”teknikker” (f.eks. fra Coaching) ikke nytter meget, hvis det koncept som auditoren benytter i sin egen forståelse af rollen, ikke er i overensstemmelse med det koncept, som lå til grund for disse ”teknikker”.
  • Hvis teknikken f.eks. bygger på at den interviewede bør stilles frit i sit valg, så passer det ikke sammen med at Auditoren samtidig vil bedømme svaret som ”rigtigt eller forkert”.
  • At den, som auditeres ikke kan forventes at rette ”fejl”, som vedkommende ikke selv kan se, beskrive og selv synes er væsentlige.

Audit handler altså om at undersøge styring og skabe læring?

Kontakt

Som auditor må jeg skulle kunne tage kontakt til et andet menneske, og forstå at hemmeligheden bag styringen ikke ligger i, ”at jeg handler efter tanker og regler”, men i kraft af min perception og dermed det koncept, jeg benytter, når jeg tolker på min sansning af verden.

Hvad er vigtigt for at noget fungerer?

Jeg kan som auditor gå ud fra, at mine koncepter og koncepterne hos den, jeg auditerer, fungerer forskelligt. Ingen af os kan nødvendigvis gennemskue hvordan de fungerer, og vi kan gå på opdagelse i dem ved at spørge ind til, hvad vi opfatter som vigtigt i forhold til, at tingene fungerer, som vi ønsker det.

Læring og nysgerrighed

Læring opstår i en atmosfære af fælles nysgerrighed og tillid, hvor ingen af os sidder med ”det rigtige svar”. At have lært noget betyder, at have gjort sig en ny erfaring. Erfaringer kan vi ikke få fra andre. Dem må vi skabe selv.

Det er nysgerrigheden som driver vores erfaringer. Uden lysten til at gå på opdagelse i, ”hvordan det ellers kunne fungere” eller, ”hvad mon dette kunne føre til”, kan vi ikke skabe noget nyt.

Nysgerrigheden bygger på vores evne til at skelne og skabe forskelle. Nysgerrighedens følgesvend er det gode spørgsmål. Svar og sandheder låser os fast, hvor spørgsmål skaber bevægelse.