Jesper Løye Hejl

ISO9001_2015 standarden – nye krav til Auditorer?

Ny revision af ISO9001_2015 standarden

For den, som har interesse for ledelse, styring og ledelsessystemer, kan det godt betale sig at granske ISO9001_2015 standarden.

Et skifte i holdningen

DS EN 9001_2015 pegede på et skifte i holdningen til ledelsessystemer, som jeg har været en ivrig fortaler for i mange år. En bevægelse væk fra opfattelsen af at ledelse kan ske igennem skriftlige regler og instruktioner, hen imod en forståelse for at praksis afhænger af den rette indstilling, opmærksomhed og frem for alt kompetence.

Ikke et eneste sted i ISO9001_2015 standarden er det krav om, “at der skal findes en dokumenteret procedure for…” . Alternativt nævnes der gerne krav om “dokumenteret information” der kan have vidt forskellige former – helt tilpasset den enkelte organisations kultur.

Tjekliste for god styringskultur

ISO9001_2015 Standarden fremstår nu med den nye revision som en “tjekliste” for god styringskultur og er mere end nogensinde generisk og fleksibel i forhold til at rumme alle mulige forskellige organisationer og virksomheder.

Hvad der dog særligt falder i øjnene – ud over at der nu lægges vægt på en risiko- og muligheds-baseret indgang til styring og ledelse – er at kravene til den interne audit uværgerligt vil stige. Ikke at det fremgår specifikt af ISO9001_2015 standarden, og det bliver en helt  naturlig konsekvens dels af at kunne dokumentere netop denne tilgang med vægt på en løbende vurdering af risici og muligheder, dels af mere vægt på kompetencer i det hele taget.

Et andet auditkorps

Hvor virksomheder, med den nye standardrevision ISO9001_2015 i hånden, for alvor kan skære overflødige instruktioner og nedskrevne procedurer væk, og i den grad reducere den bureaukratiske belastning, vil der blive behov for et auditorkorps, som er uddannet og trænet til at stille reflekterende undersøgende spørgsmål som aldrig før.

Hvordan afgør vi f.eks. om en styringsaktivitet er “tilstrækkelig og effektiv”, INDEN vi kender resultatet af den? Dvs. ikke ved at se på resultatet, men på indsatsen selv?

Hvorledes skabes en strategi på alle niveauer på baggrund af risici og muligheder, når det må stå klart at en mulighed jo kun ses som netop en mulighed i en helt bestemt kontekst, som en given strategi måske allerede på forhånd definerer?

Hvis jeg eksempelvis vil løbe en Marathon, så er det både en mulighed og styrke, at være slank og let, men en absolut risiko og svaghed at være stor og tung? Og hvis det jeg vil er at lave styrkeløft, så forholder det sig helt omvendt. Hvad kommer med andre ord “først” – det som “er” , eller det som vi “vil”?

Større kendskab til standardens indhold

Når der ikke længere er krav om, at procedurer mere eller mindre spejler standardens krav, så vokser behovet for, at de interne auditorer har kendskab til standardens principper, tænkemåde, og indhold.

ISO9001_2015 Standarden indholder mange steder ord som “passende”, “nødvendige”, “tilstrækkelige” og de kan i fremtiden blive til et omdrejningspunkt i mange reflekterende dialoger.
Det har den i princippet altid gjort. Det nye er, at når der ikke er deciderede krav til, at beslutningerne om, hvad der er tilstrækkeligt, ligger beskrevet i procedurer og instruktioner, så udfordres lederes kompetence til SELV at gøre rede for, hvad der er nødvendigt, og om det er “godt nok”. Og den udfordring skal selvsagt komme fra de interne auditorer og ikke kun igennem en ekstern af slagsen.

At udvikle den bevidste ledelses- og styringskompetence

Alt i alt betyder det nogle helt fantastiske muligheder for, med den nye revision af ISO9001_2015 standarden i hånden, at fremme og udvikle den bevidste ledelses- og styringskompetencen i organisationer.



Netop dette gør det spændende og værdiskabende at arbejde med ledelsessystemer.

En klar “kontrakt” for audit

Når en Auditor må forventes at udfordre ledelseskultur og metode igennem reflekterende spørgsmål, så vil det mere end nogensinde blive vigtigt at have en meget klar, tydelig og accepteret “kontrakt” for disse samtaler. En leder skal føle “lyst” til at gå ind i et reflekterende “rum”, uden at have angst for at blive “bedømt” for sine præstationer, men i et fælles ønske om at skabe opmærksomhed og bevidsthed i ledelse og styring.